En stigende andel unge fra storbyerne tager en ungdomsuddannelse. Men det er stadig færre end i yderområderne, som dog ikke høster gevinsten, da mange af de unge efterfølgende flytter til de store byer
Denne undersøgelse undersøger forholdet mellem mobilitetsmønstre, erhvervsmæssige valg og præstationsresultater for universitetsuddannede fra storbyområder og yderområder.
Efter statistisk matchning finder vi modsatte udfald for geografisk mobile lønmodtagere og iværksættere.
Kandidater fra periferien, der bliver i studieregionen for at arbejde, har en underlegen præstationsresultat sammenlignet med dem, der flytter til hovedstadsregionen.
Denne ‘straf’ er ikke til stede for ikke-tilflyttere i storbyområder. Ikke-mobile iværksættere nyder godt af tilknytning til deres hjemegn, især i periferien. Disse resultater kan hjælpe direkte regionalpolitik rettet mod at fastholde dimittender og fremme regional udvikling.
Overalt i Europa er uligheden stigende. Dette er synligt i det vedvarende sociale og økonomiske skel mellem lande, mellem regioner og mellem byer og landdistrikter.
Denne håndbog præsenterer resultaterne og anbefalingerne fra det internationale forskningsprojekt “Inequality, urbanization and territorial cohesion: Developing the European social model of economic growth and democratic capacity (COHSMO).”
COHSMO-projektet undersøger, hvordan territorial samhørighed på forskellige europæiske rumlige skalaer påvirker økonomisk vækst, rumlig retfærdighed og demokratiske kapaciteter.
Den bagvedliggende idé er, at ‘placering betyder noget’. Det vil sige, at ulighed, sammenhængskraft, konkurrenceevne og deltagelse har territoriale dimensioner på europæisk, nationalt og lokalt plan skal overvejes i udformningen og implementeringen af politikker, der er rettet mod forbedring af EU-borgeres livsmuligheder.
Håndbogen deler også resultater fra 21 casestudier udført af de syv EU-medlemsstater, der deltog i projektet:
Danmark, Østrig, Storbritannien, Grækenland, Polen, Italien og Litauen. Hvert land har rapporteret om tre casestudier inden for en specifik region i deres land – en by-, en forstads- og en landlig case.
Denne rapport er en opsamling over de sidste fire års aktiviteter fra Nordic Cooperation Programme for Regional Development and Planning (NCP-RDP).
Læs med, når Nordregio beskriver forskningsindsatser og redegørelser på landdistriktsområdet, herunder landdistrikternes attraktivitet, turisme mellem land og by, samt arbejdet med at forbinde land og by.
Læs om udviklingen i forhold til aldersgennemsnit, andelen af børn og befolkningstal i landdistrikterne og resten af Danmark
Landkommuner har en forholdsvis høj andel af socialt udsatte borgere. Andelen af førtidspensionister er fx næsten dobbelt så høj i landkommunerne som i hovedstads- og storbykommunerne.
Men skyldes forskellene, at socialt udsatte borgere flytter til landkommunerne?
Rapporten ser på flyttemønstrene blandt fire grupper af socialt udsatte borgere, nemlig kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, børn med iværksatte anbringelser samt børn med alvorlige underretninger.
I dette paper bruges en national dansk undersøgelse til at udforske landdistrikternes lykkeparadoks i udviklede lande. Dette paradoks drejer sig om den observation, at beboere på landet har en tendens til at rapportere højere subjektivt velbefindende end bybeboere i udviklede lande. Med udgangspunkt i tre forskellige land-by-klassifikationer giver paperet en solid bekræftelse af det landlige lykkeparadoks i Danmark. Paperet tester tre hypoteser om faktorerne bag landdistriktets lykkeparadoks og finder stærk støtte for to af hypoteserne. En højere bindingskapital i landdistrikterne og højere adgang til naturfaciliteter i landdistrikter viste sig således at bidrage til det landlige lykkeparadoks i Danmark. Hvad angår den tredje hypotese, finder papiret ingen signifikant evidens for, at land-by-forskelle i geografisk beliggenhedstilfredshed (målt ved overensstemmelsen mellem faktisk og foretrukken boligplacering på land-by-kontinuummet) bidrager til landlig lykkeparadoks i Danmark.
Selvom unge voksnes valg af udvandring fra perifere regioner til byområder i forbindelse med videregående uddannelse er blevet undersøgt grundigt, har unge voksnes beslutninger om at blive i, i nærheden af eller vende tilbage til,
den perifere hjemegn fået mindre opmærksomhed. Dette paper
undersøger, hvordan unge voksne, der er i gang med en videregående uddannelse
genforestiller sig fortællinger relateret til forestillinger om at ‘forlade’ i deres
mobilitetsbiografier for at begrunde deres valg om at blive i eller vende tilbage til
deres perifere hjemegn.
Stedbranding bliver i stigende grad benyttet i landdistrikterne. Men mens der i byer og turistdestinationer ofte er en lokal regering eller en destinationsmarkedsføringsorganisation, der leder branding af stedet, er praksis på landet næsten naturligt mere samskabende. Offentlige myndigheder spiller en mindre rolle, og stedbranding hviler i højere grad på private aktører fra lokalsamfundet. Dette rejser spørgsmålet om, hvordan disse aktører organiserer processen med stedbranding. Da landdistrikterne er forskellige, kan det samme forventes for deres tilgange til stedbranding og dets indvirkning på lokale aktører og lokalsamfund og deres støtte til stedbranding. Derfor er der behov for at videreudvikle teorien om stedbranding i forhold til landdistrikterne, især med fokus på de processer, som aktører indgår i for at brande landdistrikterne.
Hvordan har befolkningsudviklingen i landdistrikterne været, og hvad kan vi forvente af fremtiden?
Rapporten, udarbejdet af Center for Fremtidsforskning på vegne af Forenet Kredit, søger at besvare disse spørgsmål, og flere.
Rapporten afdækker de seneste års flyttemønstre, og hvad vi kan forvente af fremtiden, blandt andet med fokus på landdistrikterne.
