Erhverv

Input legitimacy of bottom-up fishery governance: Lessons from community-led local development in two Nordic EU countries

Artiklen undersøgelse af rollen af inputlegitimitet i FLAG i Danmark og Finland. FLAG har i Danmark til formål, at supplere indsatsen i landdistrikterne og yderområderne ved at bidrage til vækst- og beskæftigelse i fiskeområder. Rapportens resultater viser, at danske FLAGs demonstrerer inputlegitimitet, mens fiskerisektorens interesser er relativt svagt repræsenteret i FLAG-bestyrelserne. Deres resultater viser, at et fokus på input-legitimitet og det institutionelle design, skal sikre adgangs- og indflydelsesprocedurer for både den brede befolkning og interesser relateret til fiskeri, men at det ikke nødvendigvis fører til inddragelse af interessegrupper inden for fiskeri.

150 150 Viden om landet

Nicheerhverv som vækstmotor for beskæftigelse og branding i landdistrikter

Der ligger et stort potentiale i at integrere sted- og erhvervsudvikling i landdistrikter gennem fokus på nicheerhverv. Rapporten fremhæver, hvordan lokale styrker og unikke kvaliteter kan dyrkes for at skabe nye arbejdspladser og øge områdets attraktivitet. Hovedkonklusionerne understreger især, at samarbejde er afgørende for succes, og at formidling om erhvervets betydning er essentiel. Samtidig er et godt kendskab til nøglepersoner i lokalsamfundet vigtigt, og der bør tages højde for, at disse nøglepersoner ikke overbelastes i udviklings­arbejdet.

150 150 Viden om landet

Remote Work in Rural Areas: Possibilities and uncertainties

This study investigates the role of remote work in enhancing the resilience of rural and remote municipalities in the Nordic countries, highlighting the shift towards hybrid work models.
The report presents six case studies, each detailing the context, challenges and opportunities associated with remote work. The study found that many public authorities lack formal remote work policies, relying on pre-existing or pandemic-developed frameworks aimed at work-life balance.

150 150 Viden om landet

Inclusive business for rural development: New typology and differentiated value creation in the agri-food sector

Inclusive businesses (IBs) resonate with policymakers seeking to leverage private capital in support of poverty alleviation and sustainable development. In the agri-food sector, which represents the largest segment of the base-of-the-pyramid (BOP) market and a key source of livelihood for the rural poor, there is limited evidence on their diversity and social value creation mechanisms. This prevents practitioners from identifying impactful IB types and design features. A statistical analysis of 46 cases in Tanzania and Ghana identified four IB types: (1) self-reliant agribusinesses, (2) domestic plantation companies, (3) social enterprises, and (4) locally-embedded Small and medium-sized enterprises (SMEs). Our findings suggest that socially-driven and localized IBs hold high impact potential but require significant external support, while more self-sufficient IBs adopt less socially innovative designs. This study demonstrates the utility of a data-driven approach to capture the complexity of real-world IBs, which yielded practical insights for more effective poverty alleviation through business means.

150 150 Viden om landet

Lokale udviklings­erfaringer – Klintholm og Hvide Sande Havne

I forbindelse med arbejdet i projekt National Center for Grøn Energi­ er der opsamlet erfaringer fra andre dele af landet vedr. inddragelse af lokale virksomheder i større havmølleprojekter. Der er fokus på typer af bygge- og serviceopgaver, der kommer i lokalt udbud, og på organisering af samarbejdet mellem private virksomheder og erhvervsfremmeaktører.

150 150 Viden om landet

Uddannelsesplanlægning i forbindelse med udvikling af Energi­ø Bornholm. Baselineanalyse med fokus på erhvervs- og uddannelsesområdet

CRT har kortlagt eksisterende viden om, hvilke kompetencer der særligt vil blive efterspurgt på Bornholm i forbindelse med etablering af Energi­ø Bornholm. Udgangspunktet var Campus Bornholms behov for en uddannelsesstrategi med fokus på deres erhvervsuddannelses- og efteruddannelsesudbud. Rapporten indeholder en analyse af den nuværende arbejdsstyrke og dens forudsætninger for at møde de nye kompetencebehov.

150 150 Viden om landet

Klar til Energi­ø Bornholm – Supplerende erhvervs- og arbejdsmarkedsanalyser

Som led i at gøre Bornholm klar til Energi­ø er der gennemført en række konsulentanalyser, der har haft til formål at beskrive nogle af de forventede effekter af de kommende energi­ø-investeringer på Bornholm. Der forventes en især en øgning af beskæftigelse inden for: Bygge- og anlægssektor, Maskinindustri, Jern- og metal, Transport og godshåndtering, Operativ erhvervsservice, Detailhandel samt Restauration og catering. Inden for disse brancher er der allerede i dag mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor anses det for sandsynligt, at en stor del af de nye beskæftigede vil skulle tiltrækkes fra det øvrige land og fra udlandet. Analysen skal skabe et overblik over, hvor de eksisterende bornholmske virksomheder indenfor hver af ovennævnte brancher står i forhold til udvikling af Energi­ø Bornholm, og deres muligheder for at byde ind på kommende opgaver. Analysen skal have fokus på virksomhedernes evne til at indgå på et meget konkurrencepræget marked med særligt fokus på at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Endvidere skal analysen indeholde konkrete forslag til, hvorledes virksomhederne kan understøttes indenfor de pågældende brancher i at blive klar til de kommende opgaver.

150 150 Viden om landet

Fiskeriets regionaløkonomiske betydning

CRT har på initiativ fra Fødevareministeriet opgjort den samfundsøkonomiske betydning af fiskeriet. Ved opstilling af fiskeriets direkte betydning er der taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks regionaliserede nationalregnskab samt regnskabsstatistikken for fiskeriets andel af engros- og detailhandel. For beregning af fiskeriets afledte betydning bruges CRT’s regionaløkonomiske model SAM-K/LINE ®.

150 150 Viden om landet

Den lokale dagligvarebutik i fremtidens landsbysamfund? Borgere på banen

Dette hæfte handler om muligheder for at sikre den lokale dagligvarebutik i små samfund. Lukning af købmandsbutikken gør ondt, men centraliserende mekanismer i samfundet har alligevel fået det sidste ord mange steder. Man kan miste muligheden for at gøre de daglige indkøb og en livsnerve som mødested – og det vil påvirke bosætningen i landsbyerne i negativ retning med selvforstærkende virkning. I de seneste år har en del landsbysamfund valgt at bryde den spiral ved selv at tage ejerskab til forretningerne. Ofte er det foregået i samarbejde med Dagrofa-koncernen, som har oplyst, at de har medvirket i 100 eksempler. I Coop-regi ses ligeledes eksempler på redninger af dagligvareforsyningen gennem et samarbejde med borgerne. Men hertil kommer et ukendt antal løsninger, hvor borgerne uafhængigt af de store koncerner selv tager hånd om deres dagligvarebutik.

150 150 Viden om landet

Købmanden som landsbyens omdrejningspunkt

’Købmanden som landsbyens omdrejningspunkt’ handler om, hvordan og hvorfor trængte, almindelige købmænd eller Brugsen er blevet omdannet
eller genopbygget ved borgeres medejerskab og anden hjælp, så landsbyen fortsat har en dagligvareforretning og et lokalt mødested dér. Den lokale
dagligvareforsyning står naturligvis på spil, hvor butikken som regel udgør en central brik i landsbyens udvikling også på andre måder.

150 150 Viden om landet
Close
Søg her