Denne rapport udforsker strategier til at lette manglen på arbejdskraft i landdistrikterne i Danmark, Finland, Grønland, Island, Norge, Sverige og Åland. Rapporten indeholder et overblik over trends, som leder til arbejdsmangel i landdistrikterne, og præsenterer udsigterne for de enkelte lande samt en tematisk redegørelse, der fremhæver ligheder og forskelle i udfordringer med arbejdskraften i landdistrikterne på tværs af den nordiske region.
Artiklen undersøger fænomenet, hvor lokalsamfund bliver involveret i at opretholde deres dagligvarebutikker i Danmark. Det er et casestudie af 18 landsbyer, hvor lokalsamfund har været involveret i at redde deres lokale butikker. Artiklen beskriver forskellige typer af butikker, som varierer på blandt andet, hvem der driver butikken, produkter og organisering. Artiklen konkluderer, at lukninger af dagligvarebutikker kan forhindres ved blandt andet kompetente og engagerede lokalsamfund.
Artiklen undersøgelse af rollen af inputlegitimitet i FLAG i Danmark og Finland. FLAG har i Danmark til formål, at supplere indsatsen i landdistrikterne og yderområderne ved at bidrage til vækst- og beskæftigelse i fiskeområder. Rapportens resultater viser, at danske FLAGs demonstrerer inputlegitimitet, mens fiskerisektorens interesser er relativt svagt repræsenteret i FLAG-bestyrelserne. Deres resultater viser, at et fokus på input-legitimitet og det institutionelle design, skal sikre adgangs- og indflydelsesprocedurer for både den brede befolkning og interesser relateret til fiskeri, men at det ikke nødvendigvis fører til inddragelse af interessegrupper inden for fiskeri.
Der ligger et stort potentiale i at integrere sted- og erhvervsudvikling i landdistrikter gennem fokus på nicheerhverv. Rapporten fremhæver, hvordan lokale styrker og unikke kvaliteter kan dyrkes for at skabe nye arbejdspladser og øge områdets attraktivitet. Hovedkonklusionerne understreger især, at samarbejde er afgørende for succes, og at formidling om erhvervets betydning er essentiel. Samtidig er et godt kendskab til nøglepersoner i lokalsamfundet vigtigt, og der bør tages højde for, at disse nøglepersoner ikke overbelastes i udviklingsarbejdet.
Antallet af dagligvarebutikker i Danmark er faldet fra 4.470 i 2012 til 3.960 i 2022. Det svarer til et fald på 11 pct. Det kan have betydning for hvor mange og hvem, der har langt til nærmeste dagligvarebutik. Denne analyse undersøger, hvor i landet borgerne har relativt langt til dagligvarebutikker, og hvem der eventuelt skal transportere sig længere for at købe ind. Analysen fokuserer på dagligvarebutikker, da det er dem, vi som borgere oftest handler i.
This study investigates the role of remote work in enhancing the resilience of rural and remote municipalities in the Nordic countries, highlighting the shift towards hybrid work models.
The report presents six case studies, each detailing the context, challenges and opportunities associated with remote work. The study found that many public authorities lack formal remote work policies, relying on pre-existing or pandemic-developed frameworks aimed at work-life balance.
Inclusive businesses (IBs) resonate with policymakers seeking to leverage private capital in support of poverty alleviation and sustainable development. In the agri-food sector, which represents the largest segment of the base-of-the-pyramid (BOP) market and a key source of livelihood for the rural poor, there is limited evidence on their diversity and social value creation mechanisms. This prevents practitioners from identifying impactful IB types and design features. A statistical analysis of 46 cases in Tanzania and Ghana identified four IB types: (1) self-reliant agribusinesses, (2) domestic plantation companies, (3) social enterprises, and (4) locally-embedded Small and medium-sized enterprises (SMEs). Our findings suggest that socially-driven and localized IBs hold high impact potential but require significant external support, while more self-sufficient IBs adopt less socially innovative designs. This study demonstrates the utility of a data-driven approach to capture the complexity of real-world IBs, which yielded practical insights for more effective poverty alleviation through business means.
I forbindelse med arbejdet i projekt National Center for Grøn Energi er der opsamlet erfaringer fra andre dele af landet vedr. inddragelse af lokale virksomheder i større havmølleprojekter. Der er fokus på typer af bygge- og serviceopgaver, der kommer i lokalt udbud, og på organisering af samarbejdet mellem private virksomheder og erhvervsfremmeaktører.
CRT har kortlagt eksisterende viden om, hvilke kompetencer der særligt vil blive efterspurgt på Bornholm i forbindelse med etablering af Energiø Bornholm. Udgangspunktet var Campus Bornholms behov for en uddannelsesstrategi med fokus på deres erhvervsuddannelses- og efteruddannelsesudbud. Rapporten indeholder en analyse af den nuværende arbejdsstyrke og dens forudsætninger for at møde de nye kompetencebehov.
Som led i at gøre Bornholm klar til Energiø er der gennemført en række konsulentanalyser, der har haft til formål at beskrive nogle af de forventede effekter af de kommende energiø-investeringer på Bornholm. Der forventes en især en øgning af beskæftigelse inden for: Bygge- og anlægssektor, Maskinindustri, Jern- og metal, Transport og godshåndtering, Operativ erhvervsservice, Detailhandel samt Restauration og catering. Inden for disse brancher er der allerede i dag mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor anses det for sandsynligt, at en stor del af de nye beskæftigede vil skulle tiltrækkes fra det øvrige land og fra udlandet. Analysen skal skabe et overblik over, hvor de eksisterende bornholmske virksomheder indenfor hver af ovennævnte brancher står i forhold til udvikling af Energiø Bornholm, og deres muligheder for at byde ind på kommende opgaver. Analysen skal have fokus på virksomhedernes evne til at indgå på et meget konkurrencepræget marked med særligt fokus på at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Endvidere skal analysen indeholde konkrete forslag til, hvorledes virksomhederne kan understøttes indenfor de pågældende brancher i at blive klar til de kommende opgaver.
