Erhverv

Rapporten analyserer produktivitetsforskelle mellem de danske regioner i perioden 2016–2022 med fokus på, hvilke faktorer der forklarer regionale forskelle i virksomhedernes værdiskabelse. Analysen viser, at Region Hovedstaden har det højeste produktivitetsniveau, mens Region Sjælland ligger lavest, og at forskellene mellem regionerne er blevet større over tid. Samtidig er den typiske virksomheds produktivitet forholdsvis ens på tværs af regionerne, og forskellene skyldes især koncentrationen af meget højproduktive virksomheder og store virksomheder i særligt Hovedstaden. Rapporten peger derfor på, at regionale produktivitetsforskelle i høj grad hænger sammen med erhvervsstruktur, virksomhedssammensætning og tilstedeværelsen af produktive vækstvirksomheder frem for generelle forskelle mellem alle virksomheder.

Studiet undersøger modurbanisering, og hvordan hjemmearbejde samt COVID-19 har påvirket flytninger fra storbyområder til landdistrikter i Danmark og Sverige i 2014-2023. Analysen viser, at ønsket om mere plads, natur og livskvalitet har øget interessen for landdistrikterne, men at udviklingen varierer mellem landene. I Danmark er højtuddannede, højtkvalificerede og offentligt ansatte mindre tilbøjelige til at forlade hovedstadsområdet, mens økonomisk sikre husholdninger søger mod landdistrikterne i en “wealthy rural exodus”. I Sverige er modurbaniseringen mere jævnt fordelt over sociale grupper, men migrationsafstandene stiger i takt med arbejdstagerens uddannelsesniveau uanset destination. Artiklen belyser, hvilke faktorer der får mennesker til at bosætte sig uden for de største byer.

Artiklen undersøger, hvordan den statslige institution Nota oplever at blive flyttet fra København til Nakskov som led i regeringens decentraliserings­politik. Gennem etnografisk feltarbejde viser studiet, at Nota møder stærke lokale forventninger om at deltage aktivt i byens sociale og økonomiske fællesskab. Samtidig er institutionen bundet af centrale statslige regler og indkøbsaftaler, som begrænser muligheden for at handle lokalt. Denne spænding mellem lokale normer (fleksibilitet, gensidige udvekslinger) og statens standardiserede praksisser skaber et strukturelt paradoks. På trods af flytningen forbliver Nota i praksis styret af centraliseringens logik. Artiklen konkluderer, at statens jobflytninger kun fremstår som decentralisering, hvis de statslige regler også tilpasses lokale forhold.

Bogen undersøger Danmarks voksende skel mellem by og land gennem et case-studie af en statslig institutions flytning fra København til Nakskov i 2019. Gennem længerevarende etnografisk feltarbejde følger den både medarbejdere og lokalbefolkning og viser, hvordan en politisk vision om decentralisering omsættes til en kompleks hverdag i en yderkommune. Vi møder tilflyttere, tilbageflyttere og lokale ansatte og ser, hvordan en ny statslig nabo påvirker byens sociale og historiske landskab. Samtidig afdækker bogen, hvordan statens egne centraliserede regler og praksisser begrænser det lokale samarbejde og dermed udfordrer ambitionen om reel decentralisering.

Denne rapport udforsker strategier til at lette manglen på arbejdskraft i landdistrikterne i Danmark, Finland, Grønland, Island, Norge, Sverige og Åland. Rapporten indeholder et overblik over trends, som leder til arbejdsmangel i landdistrikterne, og præsenterer udsigterne for de enkelte lande samt en tematisk redegørelse, der fremhæver ligheder og forskelle i udfordringer med arbejdskraften i landdistrikterne på tværs af den nordiske region.

Artiklen undersøger fænomenet, hvor lokalsamfund bliver involveret i at opretholde deres dagligvarebutikker i Danmark. Det er et casestudie af 18 landsbyer, hvor lokalsamfund har været involveret i at redde deres lokale butikker. Artiklen beskriver forskellige typer af butikker, som varierer på blandt andet, hvem der driver butikken, produkter og organisering. Artiklen konkluderer, at lukninger af dagligvarebutikker kan forhindres ved blandt andet kompetente og engagerede lokalsamfund.

Antallet af dagligvarebutikker i Danmark er faldet fra 4.470 i 2012 til 3.960 i 2022. Det svarer til et fald på 11 pct. Det kan have betydning for hvor mange og hvem, der har langt til nærmeste dagligvarebutik. Denne analyse undersøger, hvor i landet borgerne har relativt langt til dagligvarebutikker, og hvem der eventuelt skal transportere sig længere for at købe ind. Analysen fokuserer på dagligvarebutikker, da det er dem, vi som borgere oftest handler i.