Infrastruktur

Fragile communities finding strength from the inside

This storymap highlights the Fragile Communities project in Búðardalur, a small town in Dalir, Iceland. The project aimed to prevent the decline of remote municipalities through community empowerment and tourism development. It encourages local participation in addressing issues like housing and infrastructure, and seeks to improve local well-being and identity through workshops, grants, and cooperative projects. It also details Dalir’s unique approach to adapting to population decline and the importance of community mobilization and identity rediscovery.

150 150 Viden om landet

WANO policy brief

Waste management in the northern latitudes is often more challenging than in the more central regions. Under the Arctic climate conditions with large distances between settlements and to the recycling facilities, and relatively smaller markets and volume of produced waste, there are special needs for developing new innovative solutions for waste management.

150 150 Viden om landet

Can local value creation induce a sense of justice during green transitions? A study of six rural areas in Denmark, Finland, and Norway

Nordic rural areas risk alienation due to top-down green transition measures that often overlook their unique needs and challenges. This report suggests early local engagement, transparent communication, and regional ownership of energy projects can foster trust, ensure equitable benefits, and better integrate projects with local aspirations.

150 150 Viden om landet

Service provision and access to services in Nordic rural areas

Service provision is one of the key factors that make rural areas attractive and viable. Recent and ongoing developments, such as migration flows, digitalisation and the effects of climate change influence service accessibility and perceptions of which services are essential for everyday rural lives. It is therefore relevant to investigate service provision and access to services from different perspectives.

150 150 Viden om landet

Samkørsel i Danmark

Har samkørsel et potentiale som fremtidens mobilitetsform, og hvordan kan brugen af samkørsel øges i Danmark er spørgsmål, der besvares i denne artikel. Dette undersøges gennem et litteraturstudie, en klyngeanalyse med baggrund i en spørgeskemaundersøgelse, fokusgruppeinterviews, samt en analyse af samkørselsdata fra samkørselstjenesten nabogo. Det er fundet, at samkørsel har et potentiale for fremtidens mobilitet, da danskerne er åbne overfor mobilitetsformen, og ser flere fordele ved samkørsel særligt med hensyn til klimaet og miljøet. Samkørsel bruges primært i fritiden, hvorved potentialet for samkørsel kan blive større i forbindelse med pendling til og fra uddannelse eller arbejde. Samkørsel kræver en kritisk masse, hvilket kan opnås på flere arbejdspladser, da disse skaber en fælles destination for mange medarbejdere, og det har vist sig at skabe en høj gennemførelsesprocent i et projekt med nabogo sammenlignet med tidligere danske projekter. Samkørsel bruges primært af den unge generation, hvilket kan betyde, at behovet for egen bil udskydes, eller at den kollektive transport fravælges til fordel for samkørsel. Brugerne af samkørsel bor oftest i en storby, og samkørsel opfattes ligeledes blandt danskere som et storbyfænomen, hvilket betyder, at der kan være et uudnyttet potentiale for samkørsel uden for storbyerne. Undersøgelsen fandt, at for at øge brugen af samkørsel, er det vigtigt at belønne brugerne af samkørsel og udbrede kendskabet til samkørsel gennem målrettet promovering og oplysning til danskerne.

150 150 Viden om landet

Lokale udviklings­erfaringer – Klintholm og Hvide Sande Havne

I forbindelse med arbejdet i projekt National Center for Grøn Energi­ er der opsamlet erfaringer fra andre dele af landet vedr. inddragelse af lokale virksomheder i større havmølleprojekter. Der er fokus på typer af bygge- og serviceopgaver, der kommer i lokalt udbud, og på organisering af samarbejdet mellem private virksomheder og erhvervsfremmeaktører.

150 150 Viden om landet

Klar til Energi­ø Bornholm – Supplerende erhvervs- og arbejdsmarkedsanalyser

Som led i at gøre Bornholm klar til Energi­ø er der gennemført en række konsulentanalyser, der har haft til formål at beskrive nogle af de forventede effekter af de kommende energi­ø-investeringer på Bornholm. Der forventes en især en øgning af beskæftigelse inden for: Bygge- og anlægssektor, Maskinindustri, Jern- og metal, Transport og godshåndtering, Operativ erhvervsservice, Detailhandel samt Restauration og catering. Inden for disse brancher er der allerede i dag mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor anses det for sandsynligt, at en stor del af de nye beskæftigede vil skulle tiltrækkes fra det øvrige land og fra udlandet. Analysen skal skabe et overblik over, hvor de eksisterende bornholmske virksomheder indenfor hver af ovennævnte brancher står i forhold til udvikling af Energi­ø Bornholm, og deres muligheder for at byde ind på kommende opgaver. Analysen skal have fokus på virksomhedernes evne til at indgå på et meget konkurrencepræget marked med særligt fokus på at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Endvidere skal analysen indeholde konkrete forslag til, hvorledes virksomhederne kan understøttes indenfor de pågældende brancher i at blive klar til de kommende opgaver.

150 150 Viden om landet

CO2 emissions from biomass use in district heating and combined heat and power plants in Denmark

This report and the analysis behind were commissioned by the Danish Energy Agency in November 2021 to address questions about CO2 emissions related to the current and future use of forest biomass for district heat and electricity production in Denmark. The analytical framework and approach build largely on previous work [1,2]. Details on assumptions and calculations can be found here. Major changes and new data are presented in this report. Confidential process and supply chain data for the initial analysis was partly updated and reused for this analysis in agreement with Danish Energy and Danish District Heating Association.

150 150 Viden om landet

Landdistrikterne i den kommunale økonomi – afspejles de i økonomiaftaler og udligning?

Kommunesektorens og hermed landkommunernes rolle i velfærdssamfundet er vokset. En væsentlig forhandlingsinstitution i den statslige-kommunale styring er årlige økonomiaftaler, som for en 28-årig periode er undersøgt for landdistrikts­relaterede emner. Disse optræder i varierende omfang, men overraskende beskedent i senere år trods mulig potentiel interesse fra stat og kommuner. Fordelingsspørgsmål kan vanskeligt håndteres i økonomiaftalerne, men her er en anden væsentlig økonomisk institution det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Dette belyses i tre dimensioner med betydning for landkommuner og via de tre seneste største systemrevisioner i 2007, 2013 og 2021. Adskillige elementer har forbindelse til økonomiske vilkår for landkommuner, som vinder i alle tre ændringer, men primært i 2020-reformen. Landkommunerne tegner sig 2022- niveaumæssigt for ca. halvdelen af den samlede omfordeling fra systemet. Visse af de seneste ændringer i udligningen synes ikke klart fagligt funderede, og i en politik-sammenhæng er der fordele og ulemper ved at søge udligning tænkt sammen med regional udvikling

150 150 Viden om landet

Klimakrise, byudvikling og bevaring – nye roller for kulturarv i kystbyer

I de senere år har kombinationen af stigende havvand, stormflod, øget nedbør og grundvandsstigninger gjort, at flere byer har stået under vand i perioder med stormflod eller ekstrem regn.
Og klimaforskerne fortæller os, at særligt kystbyerne skal forberede sig på mere vand i fremtiden. Derfor er det afgørende at arbejde for en byudvikling, der mindsker klimaaftrykket.
Det er også blevet vigtigt at kunne håndtere de forventede store vandmængder og vandhændelser i planlægningen af danske kystbyer.

Denne rapport er tænkt som en inspiration for alle, som har interesse i byudvikling og klimatilpasning.
Den henvender sig til planlæggere, arkitekter, fagfolk indenfor bevaring, ingeniører, lokalpolitikere og andre, som er optaget af en udvidet horisont for, hvordan kulturarv kan bidrage til arbejdet med havvandsstigning i byer.

150 150 Viden om landet
Close
Søg her