Kultur og lokalsamfund

Artiklen undersøger, hvor meget foreninger i landdistrikter involverer sig i lokale udviklings­opgaver, og hvilke faktorer der forklarer variationerne. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse af foreninger i fire landkommuner viser analysen, at langt de fleste foreninger aktivt bidrager til lokale institutioner, faciliteter og fælles opgaver. Den stærkeste forklaringsfaktor er lokalsamfundets størrelse: foreninger i små landsbyer engagerer sig markant mere end foreninger i større byer. Foreningstype og kapacitet (medlemmer og frivillige) har også betydning, mens kommunal politik, offentlig støtte og foreningens alder spiller en minimal rolle. Idéen om, at alle foreninger kan mobiliseres bredt, udfordres, da engagement især følger foreningens egne interesser og lokale identitet. Samlet peger artiklen på et stort uudnyttet potentiale i små lokalsamfunds civilsamfund.

Midtvejsnotatet undersøger, hvordan lokale partnerskaber med 30+ aktører kan skabe fælles løsninger for unge i udsatte og sårbare positioner. Evalueringen bygger på erfaringer fra partnerskaber i Hillerød og Slagelse 2022–2024. Begge partnerskaber har styrket relationer mellem civilsamfund, kommune og frivillige aktører og udviklet nye samarbejdsformer om aktiviteter for unge. Frivilligcentrene spiller en central rolle som facilitatorer og boundary spanners, men etableringen af partnerskaberne er tids- og ressourcekrævende. Foreninger og kommunale aktører møder forskellige barrierer—fx mangel på ressourcer, usikkerhed om roller og lav organisa­torisk kapacitet. Økonomi­sk støtte (sign on fee) gør en forskel for flere foreningers deltagelse, men skaber også mere formaliserede, mindre fleksible samarbejder. De unge inkluderes gennem greb som følgeskab, værtskab og tilpasning af aktiviteter til individuelle behov. Aktiviteterne spænder fra brobygning og henvisning til fælles praksisser på tværs af organisa­tioner. Foreløbigt viser partnerskaberne potentiale for at øge unges adgang til fællesskaber, men også behov for fortsat afklaring, kapacitetsopbygning og relationelt arbejde frem mod slutevalueringen i 2026.

Rapporten giver et samlet overblik over udviklingen i frivilligt arbejde på idrætsområdet på baggrund af fire nationale frivillighedsundersøgelser fra 2004 til 2024. Idrætsområdet er i hele perioden det største frivillighedsområde i Danmark, og andelen af frivillige er steget fra 12 % i 2020 til 14 % i 2024. De mest udbredte opgaver er praktisk arbejde, træning/undervisning og bestyrelsesarbejde. De frivillige bruger gennemsnitligt 11 timer om måneden, og 77 % udfører arbejdet i en forening. Mænd deltager i højere grad end kvinder, og frivilligheden er vokset både blandt unge og ældre. Uddannelsesforskelle er blevet mindre, og frivilligheden er størst i tyndtbefolkede områder. Egen interesse og opfordring er de hyppigste grunde til at starte, ofte relateret til børns aktiviteter. I alt 33 % af befolkningen er medlemmer af en idrætsforening, men kun 14 % laver frivilligt arbejde dér.

Rapporten vurderer, hvordan LAG Thy-Mors har understøttet lokal udvikling gennem LEADER-metoden. Evalueringen viser, at støtten har styrket lokale erhverv, fællesskaber og innovation – særligt inden for turisme, iværksætteri og naturbaserede projekter. LAG’en har bidraget til økonomisk vækst, nye arbejdspladser og øget social sammenhængskraft. Samtidig peges der på udfordringer med administration og behov for bedre formidling af LAG’ens rolle. Rapporten anbefaler at styrke samarbejde, netværk og fokus på stedbundne ressourcer for at øge effekten af fremtidige indsatser.

Projektet Fællesskabsby har til formål at udvikle en dansk model for styrkelse af lokale fællesskaber, hvorigennem borgere og fagperson­er bruger fællesskaber og det at vejvise hinanden (vise hinanden vej) til fællesskaber som løftestang for bedre trivsel. Fællesskabsby har i sommeren 2024 modtaget finansiering af Nordea-fonden til en 3-årig skalering og videreudvikling af Fællesskabsby. Denne rapport er VIVE’s evaluering af pilotfasen af Fællesskabsby.

I Danmark og i andre udviklings­lande har byboere tendens til at rapportere om lavere livsglæde end borgere i landdistrikterne. Denne forskel kan omtales som et lykkeparadoks, eftersom byer historisk set har tiltrukket tilflyttere fra landdistrikterne. Denne artikel udforsker det urbane-landlige livsglædeskel i Danmark. Forfatteren fremhæver fire centrale faktorer, som kan forklare op mod 94 pct. af forskellen mellem land og by. De fire faktorer er: 1) Adgang til naturen, 2) Social kapital, 3) Demografiske forskelle og 4) Etnisk diversitet. Analysen afsluttes med en række forslag til, hvordan byer kan følge landdistrikternes eksempel for at øge livsglæden i byerne.

Rapporten undersøger unges engagement i kulturaktiviteter i landdistrikterne. Den afgrænser sig til kulturliv inden for kreativ udfoldelse for og af unge i landdistrikter i Region Syddanmark. Undersøgelsen retter sit fokus på, hvilke faktorer de unge opfatter som attraktive for deltagelse i og organisering af kulturaktiviteter, betydningen for de unge af ansvar, selvstyre, støtte og styring, de unges forhold til traditioner, kulturarv og stedsidentitet, og de unges relation til natur og landskab.