Peripheral higher education in the Nordics: Why? How? For whom?
Denne policy brief gennemgår den nuværende status, kernekarakteristikker og fordelingen af perifere uddannelsesinstitutioner placeret i mindre byer og landdistrikter på tværs af Norden.
Notat: Metodelæring. Implementering af Projekt Faglært er fedt
Notatet samler op på den projektbaserede læring, der er foregået i løbet af implementeringen af de forskellige indsatser i Projekt Faglært er fedt, herunder (1) En personlig og stedsbaseret informationsindsats om at blive faglært; (2) Virksomhedskatalog; (3) Oversigt over lokale lærer- og praktikpladser samt (4) Et lokalt samarbejdsforum med fokus på at skabe flere faglærte.
Uddannelsesplanlægning i forbindelse med udvikling af Energiø Bornholm. Baselineanalyse med fokus på erhvervs- og uddannelsesområdet
CRT har kortlagt eksisterende viden om, hvilke kompetencer der særligt vil blive efterspurgt på Bornholm i forbindelse med etablering af Energiø Bornholm. Udgangspunktet var Campus Bornholms behov for en uddannelsesstrategi med fokus på deres erhvervsuddannelses- og efteruddannelsesudbud. Rapporten indeholder en analyse af den nuværende arbejdsstyrke og dens forudsætninger for at møde de nye kompetencebehov.
Civilsamfundets betydning for udvikling i landdistrikter
Igangværende forskningsprojekt
I et Danmark under forandring med voksende urbanisering, større kommuner, lukning af lokale forretninger og virksomheder samt centralisering af offentlige institutioner inden for politi, domstole, sygehuse og kommunale velfærdsinstitutioner (skoler, børneinstitutioner, ældrecentre), argumenteres der ofte for, at civilsamfundet er en kraft, der kan holde liv i og skabe udvikling i landdistrikterne. Omvendt diskuteres det også, hvilken betydning netop urbanisering, erhvervsliv og offentlige institutioner har for civilsamfundet.
Dette forskningsprojekt tager afsæt i den antagelse, at civilsamfundet kan have en positiv betydning for lokal udvikling i landdistrikter, men det afhænger af omfanget og karakteren af samspillet mellem civilsamfundet og det omkringliggende samfund.
VIVEs kommunetal 2023.1: Flere forældrevælger privatskoler – særligt i yderkommunerne
Flere elever går i privatskole. Tidligere var det især elever i større bykommuner, der gik i privatskole; i dag er det særligt elever fra yderkommuner.
Flere forældre vælger at sende deres børn i privatskole. Andelen af elever, der går i privatskole, er steget fra omkring 13,5 % i 2007 til omkring 19,5 % i 2022.
Der er dog betydelige forskelle mellem kommunerne. I nogle kommuner går mere end hver tredje elev i privatskole; i andre kommuner er det under 5 % af eleverne. Stigningen i andelen af privatskoleelever ses især i yderkommuner og i kommunerne i Region Sjælland og Region Nordjylland. Den gennemsnitlige indkomst blandt borgerne i en kommune ser ikke ud til at have betydning for, hvor stor en andel af kommunens elever, der går i privatskole, eller hvor meget andelen er steget.
Symbolic mobility capital to fight the social stigma of staying: how young adults re-imagine narratives of ‘leaving’ during higher education
Although the outmigration choices of young adults from peripheral to urban regions to attend higher education have been researched extensively, young adults’ decisions to stay in, nearby, or return to, the peripheral home region have received less attention. This paper explores how young adults who are engaged in higher education re-imagine narratives related to notions of ‘leaving’ in their mobility biographies to justify their choice to stay in or return to their peripheral home region. We conducted in-depth interviews with postgraduate students in peripheral regions in Denmark and the Netherlands. Our findings confirm the existence of a mobility imperative for young adults in peripheral regions reproduced by both our participants and their social relations. However, we additionally find that young adults re-imagine narratives of ‘leaving’ which simultaneously correspond with contemporary discourses on place and residential mobility in the form of valuing (dis)connection to place, experiencing urban lifestyles, and life phase transitions, but which also open up possibilities for re-evaluating the attractiveness of often stigmatized peripheral regions. We suggest that narratives of ‘leaving’ during higher education help young adults to build what we call ‘symbolic mobility capital’ to mitigate the negative connotations related to living in a peripheral region.
Do rural school closures lead to local population decline?
Denne undersøgelser analyserer hvilken effekt lukningen af 8 landsbyskoler i samme udkantskommune i 2011 havde på den lokale befolkning.
VIVEs kommunetal 2021.4: Coronakrisen har fået flere i gang med en ungdomsuddannelse
En stigende andel unge tager en ungdomsuddannelse. Ikke mindst er der sket en stor stigning under coronakrisen. I storbyerne er andelen med en ungdomsuddannelse dog stadig væsentligt lavere end i yderområderne.
VIVEs kommunetal 2020.3: Flere unge fra yderområder end fra storbyer tager en ungdomsuddannelse
En stigende andel unge fra storbyerne tager en ungdomsuddannelse. Men det er stadig færre end i yderområderne, som dog ikke høster gevinsten, da mange af de unge efterfølgende flytter til de store byer
University graduates in metropolitan and peripheral areas: mobility, occupational choice and outcomes
Denne undersøgelse undersøger forholdet mellem mobilitetsmønstre, erhvervsmæssige valg og præstationsresultater for universitetsuddannede fra storbyområder og yderområder.
Efter statistisk matchning finder vi modsatte udfald for geografisk mobile lønmodtagere og iværksættere.
Kandidater fra periferien, der bliver i studieregionen for at arbejde, har en underlegen præstationsresultat sammenlignet med dem, der flytter til hovedstadsregionen.
Denne ‘straf’ er ikke til stede for ikke-tilflyttere i storbyområder. Ikke-mobile iværksættere nyder godt af tilknytning til deres hjemegn, især i periferien. Disse resultater kan hjælpe direkte regionalpolitik rettet mod at fastholde dimittender og fremme regional udvikling.