I forbindelse med arbejdet i projekt National Center for Grøn Energi er der opsamlet erfaringer fra andre dele af landet vedr. inddragelse af lokale virksomheder i større havmølleprojekter. Der er fokus på typer af bygge- og serviceopgaver, der kommer i lokalt udbud, og på organisering af samarbejdet mellem private virksomheder og erhvervsfremmeaktører.
CRT har kortlagt eksisterende viden om, hvilke kompetencer der særligt vil blive efterspurgt på Bornholm i forbindelse med etablering af Energiø Bornholm. Udgangspunktet var Campus Bornholms behov for en uddannelsesstrategi med fokus på deres erhvervsuddannelses- og efteruddannelsesudbud. Rapporten indeholder en analyse af den nuværende arbejdsstyrke og dens forudsætninger for at møde de nye kompetencebehov.
Som led i at gøre Bornholm klar til Energiø er der gennemført en række konsulentanalyser, der har haft til formål at beskrive nogle af de forventede effekter af de kommende energiø-investeringer på Bornholm. Der forventes en især en øgning af beskæftigelse inden for: Bygge- og anlægssektor, Maskinindustri, Jern- og metal, Transport og godshåndtering, Operativ erhvervsservice, Detailhandel samt Restauration og catering. Inden for disse brancher er der allerede i dag mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor anses det for sandsynligt, at en stor del af de nye beskæftigede vil skulle tiltrækkes fra det øvrige land og fra udlandet. Analysen skal skabe et overblik over, hvor de eksisterende bornholmske virksomheder indenfor hver af ovennævnte brancher står i forhold til udvikling af Energiø Bornholm, og deres muligheder for at byde ind på kommende opgaver. Analysen skal have fokus på virksomhedernes evne til at indgå på et meget konkurrencepræget marked med særligt fokus på at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Endvidere skal analysen indeholde konkrete forslag til, hvorledes virksomhederne kan understøttes indenfor de pågældende brancher i at blive klar til de kommende opgaver.
Igangværende forskningsprojekt
I et Danmark under forandring med voksende urbanisering, større kommuner, lukning af lokale forretninger og virksomheder samt centralisering af offentlige institutioner inden for politi, domstole, sygehuse og kommunale velfærdsinstitutioner (skoler, børneinstitutioner, ældrecentre), argumenteres der ofte for, at civilsamfundet er en kraft, der kan holde liv i og skabe udvikling i landdistrikterne. Omvendt diskuteres det også, hvilken betydning netop urbanisering, erhvervsliv og offentlige institutioner har for civilsamfundet.
Dette forskningsprojekt tager afsæt i den antagelse, at civilsamfundet kan have en positiv betydning for lokal udvikling i landdistrikter, men det afhænger af omfanget og karakteren af samspillet mellem civilsamfundet og det omkringliggende samfund.
Dette hæfte handler om muligheder for at sikre den lokale dagligvarebutik i små samfund. Lukning af købmandsbutikken gør ondt, men centraliserende mekanismer i samfundet har alligevel fået det sidste ord mange steder. Man kan miste muligheden for at gøre de daglige indkøb og en livsnerve som mødested – og det vil påvirke bosætningen i landsbyerne i negativ retning med selvforstærkende virkning. I de seneste år har en del landsbysamfund valgt at bryde den spiral ved selv at tage ejerskab til forretningerne. Ofte er det foregået i samarbejde med Dagrofa-koncernen, som har oplyst, at de har medvirket i 100 eksempler. I Coop-regi ses ligeledes eksempler på redninger af dagligvareforsyningen gennem et samarbejde med borgerne. Men hertil kommer et ukendt antal løsninger, hvor borgerne uafhængigt af de store koncerner selv tager hånd om deres dagligvarebutik.
Denne rapport handler om forberedelserne til en forsøgsordning med frilandsbyer og friøer – fra tanken blev født til fremsendelse af interessetilkendegivelser om at deltage i en sådan. Den endelige politiske beslutning om igangsættelse af en ordning er det næste skridt.
Kommunesektorens og hermed landkommunernes rolle i velfærdssamfundet er vokset. En væsentlig forhandlingsinstitution i den statslige-kommunale styring er årlige økonomiaftaler, som for en 28-årig periode er undersøgt for landdistriktsrelaterede emner. Disse optræder i varierende omfang, men overraskende beskedent i senere år trods mulig potentiel interesse fra stat og kommuner. Fordelingsspørgsmål kan vanskeligt håndteres i økonomiaftalerne, men her er en anden væsentlig økonomisk institution det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Dette belyses i tre dimensioner med betydning for landkommuner og via de tre seneste største systemrevisioner i 2007, 2013 og 2021. Adskillige elementer har forbindelse til økonomiske vilkår for landkommuner, som vinder i alle tre ændringer, men primært i 2020-reformen. Landkommunerne tegner sig 2022- niveaumæssigt for ca. halvdelen af den samlede omfordeling fra systemet. Visse af de seneste ændringer i udligningen synes ikke klart fagligt funderede, og i en politik-sammenhæng er der fordele og ulemper ved at søge udligning tænkt sammen med regional udvikling
Nærværende inspirationskatalog præsenterer projektet ’Lejeboliger på landet’. Kataloget tager afsæt i et grundigt analysearbejde foretaget fra januar 2022 – februar 2023. Der er i perioden foretaget dybdegående desk research for at afdække de muligheder og barrierer for lejeboliger på landet, som litteraturen på området anviser. Derudover er der afholdt kvalitative interviews med over 20 eksperter på området, som hver især har bidraget med deres interesser, holdninger og perspektiver til, hvordan vi skaber bedre betingelser for nye attraktive lejeboliger i landdistrikterne.
Projektet er udført i et samarbejde mellem Landdistrikternes Fællesråd og Hele Landet – Sociale Arkitekter med finansiering fra Kirkeministeriets Landdistriktspulje
’Købmanden som landsbyens omdrejningspunkt’ handler om, hvordan og hvorfor trængte, almindelige købmænd eller Brugsen er blevet omdannet
eller genopbygget ved borgeres medejerskab og anden hjælp, så landsbyen fortsat har en dagligvareforretning og et lokalt mødested dér. Den lokale
dagligvareforsyning står naturligvis på spil, hvor butikken som regel udgør en central brik i landsbyens udvikling også på andre måder.
Denne undersøgelser analyserer hvilken effekt lukningen af 8 landsbyskoler i samme udkantskommune i 2011 havde på den lokale befolkning.
