Mange landkommuner kæmper med befolkningstilbagegang. Befolkningstilbagegangen ville imidlertid være større, hvis ikke der var kommet flere udenlandske indbyggere i landkommunerne. De nye indbyggere i landkommunerne er blandt andre østeuropæere, som i stigende grad bosætter sig i Danmark for at arbejde. Denne analyse ser nærmere på personer, der stammer fra disse lande og som bor i landkommunerne.
I denne artikel undersøges flyttebevægelser og urbaniseringsforløb i et historisk og geografisk perspektiv med fokus på perioden fra 1980 til 2017. Artiklen viser, at flyttebevægelserne har flere retninger, som er relateret til økonomiske konjunkturer.
Med denne håndbog vil vi styrke faglige diskussioner om muligheder og udfordringer ved at øge samarbejdet med borgere for at håndtere et mere ekstremt klima med flere former for oversvømmelser.
Som oplæg til debat og innovation udfolder vi her en dansk klimatilpasning version 2.0, der sætter fokus på, at spildevandssektoren skal arbejde strategisk med at mobilisere andre aktører og skabe gensidig kvalificering og ressourcer til realisering af klimatilpasning med merværdi.
Denne håndbog for udbredelse af Intelligent Samkørsel er blevet udarbejdet, så erfaringerne kan anvendes bredt i de danske landdistrikter.
Denne rapport fokuserer på udviklingen af lokale fødevarenetværk i 5 forskellige dele af Danmark fra 2004 og frem til i dag.
Et kvalitativt studie af unge i fire lokalområder i Danmark. Hensigten med rapporten er at kaste lys over de unges egne perspektiver på det ungdomsliv, der leves i landdistrikterne og yderområderne i Danmark, samt at formulere nogle pejlemærker for hvordan man kan arbejde videre med at øge forståelsen for dette ungdomsliv.
Denne rapport er en dansk opsamling af præsentationer og diskussioner på mini-konferencen og seminaret om ’Place-based Development and Place-making – the challenges and opportunities of place-based approaches in innovation, governance and planning activities’ på Aalborg Universitet.
Rapporten har til formål at give et overblik over de nordiske udviklingspolitiske strategier for udvikling af landdistrikterne samt at fremhæve de forskellige aktørers arbejde og initiativer som centrale i udviklingen af landdistrikterne. Derudover præsenteres ideer for fremtidig nordisk samarbejde om udviklingen af landdistrikterne.
Denne rapport er baseret på resultater fra ‘the EDORA project’. Det overordnede mål med EDORA-projektet var at undersøge differentieringsprocessen i landdistrikterne for bedre at forstå, hvordan EU, nationale og regional politik kan gøre disse områder i stand til at bygge videre på deres specifikke potentiale for at opnå “smart, bæredygtig og inkluderende vækst.”
