Notatet analyserer, hvordan lokal frisættelse påvirker styring og ledelse i kommunerne, med udgangspunkt i interviews med politikere, forvaltning, ledere og medarbejdere i syv forsøgskommuner. Frisættelsen skaber en tydelig bevægelse væk fra regler, kontrol og dokumentationskrav og hen imod mere tillidsbaseret styring, lokal beslutningskraft og dialog. Politikerne beskriver en ny rolle som ambassadører for frisættelsen, hvor de fokuserer på strategiske mål frem for detailstyring. Forvaltningen bevæger sig fra kontrol til facilitering, processtøtte og partnerskab med de lokale ledere. Lokale ledere får større råderum, men også større ansvar for at sætte retning, skabe fælles kultur og understøtte innovation. Medarbejdere oplever øget fagligt handlerum, mere borgerinddragelse og mindre unødig dokumentation, men også variationer i tryghed og kapacitet. Notatet udvikler desuden et tværgående måleværktøj, der med to dimensioner (vigtighed og implementeringsgrad) kan give overblik over, hvor frisættelsen står på tværs af velfærdsområder. Pilottesten viser potentiale, men også behov for flere data og metodiske tilpasninger.
