Rapporten gennemgår formål, opbygning og udfordringer ved det danske kommunale tilskuds- og udligningssystem, som skal sikre, at kommunerne kan levere nogenlunde ens service ved nogenlunde ens skatteniveauer. Udligningen udjævner forskelle i skattegrundlag og udgiftsbehov og fungerer som en central forudsætning for et stærkt kommunalt selvstyre. Rapporten giver en systematisk oversigt over de gældende ordninger, herunder generel udligning, særtilskud, bloktilskud og særlige ordninger som selskabsskatteudligning. Historisk udvikles systemet gennem centrale reformer (1970, 1996, 2007 og 2020), som gradvist har øget regelstyring og anvendelsen af objektive kriterier. En vigtig del af rapporten er en gennemgang af 19 typiske dilemmaer i udligningspolitikken – fx mellemkommunal vs. statsfinansieret udligning, netto- vs. bruttoopgørelser, og målkonflikten mellem fuld udligning og bevarelse af økonomiske incitamenter. Dilemmaerne illustrerer, at systemet rummer uundgåelige konfliktende hensyn, som kræver politiske valg. Overordnet konkluderer rapporten, at systemet fungerer, men er komplekst, og at forenkling, transparens og incitamentshensyn vil være centrale fokusområder fremover.
