Lokale partnerskaber med mange aktører

Lokale partnerskaber med mange aktører

Udgivet 3. december 2025

Midtvejsnotatet undersøger, hvordan lokale partnerskaber med 30+ aktører kan skabe fælles løsninger for unge i udsatte og sårbare positioner. Evalueringen bygger på erfaringer fra partnerskaber i Hillerød og Slagelse 2022–2024. Begge partnerskaber har styrket relationer mellem civilsamfund, kommune og frivillige aktører og udviklet nye samarbejdsformer om aktiviteter for unge. Frivilligcentrene spiller en central rolle som facilitatorer og boundary spanners, men etableringen af partnerskaberne er tids- og ressourcekrævende. Foreninger og kommunale aktører møder forskellige barrierer—fx mangel på ressourcer, usikkerhed om roller og lav organisa­torisk kapacitet. Økonomi­sk støtte (sign on fee) gør en forskel for flere foreningers deltagelse, men skaber også mere formaliserede, mindre fleksible samarbejder. De unge inkluderes gennem greb som følgeskab, værtskab og tilpasning af aktiviteter til individuelle behov. Aktiviteterne spænder fra brobygning og henvisning til fælles praksisser på tværs af organisa­tioner. Foreløbigt viser partnerskaberne potentiale for at øge unges adgang til fællesskaber, men også behov for fortsat afklaring, kapacitetsopbygning og relationelt arbejde frem mod slutevalueringen i 2026.

Udarbejdet af

Helle Hygum Espersen og Katja Lund Thomsen

Kategorier

Kultur og lokalsamfund

Udgivet

2025

Download PDFBesøg side
150 150 Viden om landet
Søg her