Øget staldareal i svine-produktionen af hensyn til dyrevelfærd

Artiklen undersøger de økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre krav om øget staldareal i svineproduktionen for at forbedre dyrevelfærden. Analysen tager udgangspunkt i et scenarie, hvor arealkravet øges med 10 pct., hvilket fører til en række forskydninger i både produktion, eksport og beskæftigelse. Gennem en økonomisk model belyser forfatterne, hvordan højere krav til bygninger og energi­forbrug øger produktionsomkostningerne for både smågrise- og slagtesvineproduktion. Notatet peger på, at de øgede omkostninger i høj grad overvæltes i priserne, hvilket påvirker konkurrenceevnen og medfører et fald i produktionen. Samtidig påvirkes svineslagterierne gennem højere inputpriser og lavere produktion, særligt på grund af branchens store eksportafhængighed. På den ene side medfører reguleringen lavere dyrebestand og dermed reducerede drivhusgas- og ammoniakudledninger, mens den på den anden side kan påvirke erhvervets økonomiske aktivitet. Samlet viser analysen, at de makroøkonomiske konsekvenser er begrænsede, men at reguleringen kan få betydning for udviklingen i landbrugs- og fødevareerhvervet.