Artiklen undersøger, hvordan eksisterende karrierevejledning primært bygger på byorienterede (metrocentriske) modeller, som ofte ikke tager højde for de særlige vilkår og værdier, der præger livet i landdistrikter. Med udgangspunkt i begrebet ruraling argumenterer forfatterne for, at et landdistriktsperspektiv kan bidrage til at nytænke både forskning og praksis inden for karrierevejledning. Konklusionen er, at karrierevejledning bør være mere stedssensitiv og anerkende betydningen af tilhørsforhold, lokalsamfund og lokale muligheder – ikke kun økonomisk progression og mobilitet. Derfor bør både vejledningspraksis og politik i højere grad tage højde for geografisk kontekst og bæredygtige livsvalg.
