Tilflyttere fra den anden side af Storebælt

Tilflyttere fra den anden side af Storebælt

Udgivet 3. december 2025

Analysen undersøger 40-49-årige født i Danmark og viser, at langt de fleste bor på samme side af Storebælt som deres fødested—87 pct. i 2023. Tilflyttere går primært fra Vest- til Østdanmark: 18,4 pct. af beboerne i Østdanmark er født vest for Storebælt, mens kun 8,4 pct. af beboerne i Vestdanmark er født i Øst. Andelen af vestdanske tilflyttere er størst i Frederiksberg, København og Gentofte, mens øst-danske tilflyttere især bosætter sig på Fyn og i ø-kommuner som Ærø, Samsø og Langeland. Tilflyttere fra Vestdanmark til Østdanmark har generelt højere uddannelse og medianindkomst end øvrige jævnaldrende i samme kommune. Omvendt har øst-danske tilflyttere til Vestdanmark i de fleste kommuner lavere medianindkomst end lokalbefolkningen. Forskellene hænger tæt sammen med uddannelsesniveau, hvor vestdanske tilflyttere oftere har lange videregående uddannelser.

Udarbejdet af

Lonnie Graversgaard Jensen og Magnus Nørtoft

Kategorier

Bosætning

Udgivet

2025

Download PDFBesøg side
150 150 Viden om landet
Søg her