CRT har på initiativ fra Fødevareministeriet opgjort den samfundsøkonomiske betydning af fiskeriet. Ved opstilling af fiskeriets direkte betydning er der taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks regionaliserede nationalregnskab samt regnskabsstatistikken for fiskeriets andel af engros- og detailhandel. For beregning af fiskeriets afledte betydning bruges CRT’s regionaløkonomiske model SAM-K/LINE ®.
Dette hæfte handler om muligheder for at sikre den lokale dagligvarebutik i små samfund. Lukning af købmandsbutikken gør ondt, men centraliserende mekanismer i samfundet har alligevel fået det sidste ord mange steder. Man kan miste muligheden for at gøre de daglige indkøb og en livsnerve som mødested – og det vil påvirke bosætningen i landsbyerne i negativ retning med selvforstærkende virkning. I de seneste år har en del landsbysamfund valgt at bryde den spiral ved selv at tage ejerskab til forretningerne. Ofte er det foregået i samarbejde med Dagrofa-koncernen, som har oplyst, at de har medvirket i 100 eksempler. I Coop-regi ses ligeledes eksempler på redninger af dagligvareforsyningen gennem et samarbejde med borgerne. Men hertil kommer et ukendt antal løsninger, hvor borgerne uafhængigt af de store koncerner selv tager hånd om deres dagligvarebutik.
’Købmanden som landsbyens omdrejningspunkt’ handler om, hvordan og hvorfor trængte, almindelige købmænd eller Brugsen er blevet omdannet
eller genopbygget ved borgeres medejerskab og anden hjælp, så landsbyen fortsat har en dagligvareforretning og et lokalt mødested dér. Den lokale
dagligvareforsyning står naturligvis på spil, hvor butikken som regel udgør en central brik i landsbyens udvikling også på andre måder.
I et landdistriktsperspektiv handler bæredygtig turisme ikke kun om omsætning, klima og miljø, men nok så meget om, hvad turismen betyder i forhold til livsgrundlaget og livskvaliteten for de mennesker, der bor og lever i disse områder. Denne rapport fra Center for Landdistriktsforskning har til formål at stille skarpt på landdistriktsperspektivet i relation til udvikling af en bæredygtig turisme.
Denne undersøgelse undersøger forholdet mellem mobilitetsmønstre, erhvervsmæssige valg og præstationsresultater for universitetsuddannede fra storbyområder og yderområder.
Efter statistisk matchning finder vi modsatte udfald for geografisk mobile lønmodtagere og iværksættere.
Kandidater fra periferien, der bliver i studieregionen for at arbejde, har en underlegen præstationsresultat sammenlignet med dem, der flytter til hovedstadsregionen.
Denne ‘straf’ er ikke til stede for ikke-tilflyttere i storbyområder. Ikke-mobile iværksættere nyder godt af tilknytning til deres hjemegn, især i periferien. Disse resultater kan hjælpe direkte regionalpolitik rettet mod at fastholde dimittender og fremme regional udvikling.
Overalt i Europa er uligheden stigende. Dette er synligt i det vedvarende sociale og økonomiske skel mellem lande, mellem regioner og mellem byer og landdistrikter.
Denne håndbog præsenterer resultaterne og anbefalingerne fra det internationale forskningsprojekt “Inequality, urbanization and territorial cohesion: Developing the European social model of economic growth and democratic capacity (COHSMO).”
COHSMO-projektet undersøger, hvordan territorial samhørighed på forskellige europæiske rumlige skalaer påvirker økonomisk vækst, rumlig retfærdighed og demokratiske kapaciteter.
Den bagvedliggende idé er, at ‘placering betyder noget’. Det vil sige, at ulighed, sammenhængskraft, konkurrenceevne og deltagelse har territoriale dimensioner på europæisk, nationalt og lokalt plan skal overvejes i udformningen og implementeringen af politikker, der er rettet mod forbedring af EU-borgeres livsmuligheder.
Håndbogen deler også resultater fra 21 casestudier udført af de syv EU-medlemsstater, der deltog i projektet:
Danmark, Østrig, Storbritannien, Grækenland, Polen, Italien og Litauen. Hvert land har rapporteret om tre casestudier inden for en specifik region i deres land – en by-, en forstads- og en landlig case.
Værktøjerne præsenterer forslag til, hvordan kommunalpolitikerne kan fremme erhvervsdemokrati i de danske landdistrikter med henblik på at skabe demokratisk og bæredygtig lokaludvikling. Værktøjerne omhandler bl.a. følgende områder: Erhvervsfremme, grønne lokalejede energiprojekter, demokratisk ejet forsyningssektor, indkøbspolitik samt demokratisk udlicitering.
Udflytning af statslige arbejdspladser er gennem de sidste 15 år blevet et vigtigt værktøj i
værktøjskassen for folketingspolitikere på tværs af partiskel, der ønsker at opnå en bedre
balance mellem arbejdsmarkedsudviklingen i de største byer og i provinsen. Indtil nu er der
udflyttet omkring 5.500 arbejdspladser ud af hovedstadsområdet af knap 8.000 planlagte
udflytninger.
Men hvordan påvirkes beskæftigelsen på det lokale arbejdsmarked når statslige arbejdspladser udflyttes?
Dette spørgsmål søger denne rapport at besvare.
Efter de senere års liberaliseringer af landbrugsloven har investorer kunnet opkøbe og drive landbrug i Danmark uden landbrugsuddannelse, uden bopælspligt og uanset nationalitet. En række meget heterogene aktører har investeret i og etableret fødevareproduktion siden. Det er ikke tidligere undersøgt i dansk sammenhæng, om, og på hvilken måde, ejerform eller investeringsrationale i landbruget påvirker lokal udvikling og trivsel i lokalsamfund.
Center for Regional- og Turismeforskning står i samarbejde med etnolog Rasmus Blædel Larsen bag forskningsprojektet og har taget et første spadestik ind i en kompleks og samfundsrelevant problemstilling, der ikke tidligere har været forsket meget i i en Vesteuropæisk sammenhæng.
Projektet inkluderer et litteraturstudium, analyse af registerdata, samt seks casestudier, udvalgt så de viser et spektrum af ejerkredse, fra små, lokale jordbrugsfonde, over danske kapitalfonde til udenlandske ditto.
Denne bog udfolder udfordringer i dansk turisme og ser på disse i et internationalt perspektiv. Publikationen analyserer, hvordan virksomhederne arbejder med innovation, og hvordan man kan forstå den nyeste udvikling i turismen både i praksis og teori.
